Soldaterne og krigen, 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig

Soldaterne og krigen

Det mest frygtede

Nede i skyttegravene lå soldaterne og ventede på "angrebsfløjtet". De vidste, at de lige om lidt skulle op, af de beskyttende skyttegrave og ud hvor det gjaldt om liv eller død. Det var det at løbe over ingenmandsland der var fyldt med; granathuller. Samtidig med granaterne måtte de bane sig vej gennem pigtrådene, hvor de derefter måtte springe ned i fjendens skyttegrave. Her finder de så ud af, om deres kamerater har tømt den for fjender eller ej. Da de så havde overtaget skyttegravene, var det kun et spørgsmål om tid, før fjenden kom tilbage.

En undersøgelse fandt sted i år 1926.  Her blev franske soldater nødt til, at se tilbage på livet, som soldat. Her fortæller de fleste, at det værste man kunne blive udsat for, var angrebet over ingenmandsland, mod fjendens skyttegrave. Flere erindringer beskriver soldatens angreb, få fjendens skyttegrave. Her forsøger soldaten at beskrive angrebets meningsløshed.

I nærkampe kæmpede soldater med; håndgranater, pistoler og bajonet (et tveægget knivsblad). De fandt tit sted under rensningen, af en erobret skyttegrav. Her var håndgranater det mest brugte våben. Det med at bajonetten er det mest brugte, stammer fra en gammel myte. For det ene var et gevær vanskeligt, at have med ned i en snæver skyttegrav. For det andet var det sjældent, at soldaterne kom så tæt på, at de kunne fægte med dem.

Det uudholdelige 

Det var sjældent, at en soldat på Vestfronten ikke havde været udsat, for bombardement fra fjendens kanoner. Bombardementet var ofte rettet mod fjendens frontzone, dvs. skyttegravslinjerne med skyttegrave, løbegrave, artelleristillinger (kanoner, raketter og missiler), brigade-og divisionshovedkvarterer. 

BBC School anmeldelse

Anmeldelse 

Anmeldelse af BBC School

Hjemmesiden jeg vil anmelde hedder BBC School og er en engelsk hjemmeside (du kan se linket i bunden af indlægget). På hjemmesiden kan du læse om alt fra skole til krig, under og efter første verdenskrig.

"Børn" var det første jeg tænkte på, da jeg kom in på siden. Alle billeder var tegnet, og gjort børnevenlige. Hvis man går ned at ser på tekst og overskrift, er også de til at forstå for børn. Men kigger det man på det rent layout medsigt, er det knap så godt. Hjemmesiden er rodet og forvirrende, skoleelever - især fra 0 til 5 - vil have svært ved at finde rundt. De vil blive forvirrede, og vil ikke have lige så stor interesse.

Når du klikker dig ind på hjemmeside BBC School, vil du med det samme se billeder. Billederne repræsentere overskriften. Det gør børnene klar over, hvad de egentlig går ind og læser om. Billeder er også med til, at gøre det mere interessant for eleverne.

Hjemmesidens fagtekster kan jeg rigtig godt lide. Sætningerne er ikke for lange og de er forklaret på en forståelig måde. Jeg nævnte lige før at det var en god ting, at sætningerne ikke særlig lange. det er fordi at jeg mener, at de små sætninger er med til at øge læse lysten for børnene. Desuden er der i sætningerne godt med fakta.

Her er denne hjemmeside sides gode kritik; god til børn, masser af gode billeder og illustrationer, holder børne hjernen i gang, har korte sætninger med meget indhold og er fangende.

Af dårlig kritik har jeg derimod en hjemmeside der er forvirrende og svær at finde rundt i, ellers var det, det. Derfor vil jeg give BBB School fire stjerne, for en rigtig god indsats.

Her er linket til den firestjernede hjemmeside: 

http://www.bbc.co.uk/schools/0/ww1/

Fjenden 1. verdenskrig

Fjenden 

Fjender i 1. verdenskrig

Det skete sjældent, at soldater kom i kontakt med fjenden. Faktisk var det tætteste man kom angrebene, hvor der var tale om liv eller død. Når man ikke angreb befandt man sig i skyttegravene, som man kun forlod i mørke eller tåge.

Det man så mest til var, beskydning med; miner og granater. Derfor var fjenden som menneske, ikke særlig konkret. Fjenden var derfor noget man frygtede end at føle dyb had til, selvom man havde mistet kammerater, der kunne vække had.

Ind i mellem opstod der fredelige "forbindelser", mellem fjende og soldat. Det mest kendte øjeblik var i 1914, kaldt julefreden. Her mødtes engelske og tyske soldater hinanden, i ingenmandsland. Mere almindeligt var at holde våbenhvile. Når muligheden var udvekslede man; cigaretter og mad. Det varede dog kun indtil officerene bag skyttegravene fik mistanke, og beordrede at beskyde de fjendtlige skyttegrave. 

jens H. Møller, 1. verdenskrig

1. Verdenskrig

Jens H. Møller

Jens var en dansk landmand på Augustenhof ved Nordborg på Als. Han var født d. 30. september 1873, var gift og havde børn. Den femte januar blev Jens indkaldt og blev tildelt reserve-sanitetskompagni nr. 60. Dette snitetskopagni var han stærkt knyttet til, i løbet af krigen. 

I starten af krigen gjorde han tjeneste i østfronten. Her kæmpede han i slaget Masurien, den tyske fremmarch i sommeren 1915, og de mange kampe ved Narosz-søen 1916. I april 1916  havde Jens en orlov, og kom derefter tilbage til østfronten. I nytåret mellem år 1916-17 blev han flyttet til vestfronten. Her kom han i krigen ved Arres og i Flandern . I foråret 1917 tog var Jens igen hjem på orlov. Da orloven var slut i 1918 blev han i Tyskland, hvor han arbejdede med landbrug. Den 13. april blev han sendt hjem.

Efter at have overlevet krigen kom Jens hjem, til gård, kone og børn. Her fortsatte han livet som landmand. Han døde den 8. januar 1960 med alderen; 86.